lørdag den 8. oktober 2011

Ja ja, skal nok!

Fandt lige dette fede billede på pinterest, hvor du også kan samle ideer. En rigtig fed side! Her kan du se det ene board jeg har lavet, men der kommer helt sikkert flere med tiden :-)

fredag den 7. oktober 2011

Genbrugslykke og syning

Jeg skulle liiige forbi den lokale genbrug for at købe nogle lynlåse (nye YKK lynlåse og så er de tilmed rigtig billige) og så var der det fineste dynebetræk i brune og hvide farver med hjerter. Det måtte med hjem. (Emilie hoppede af glæde da hun så det, så det ender på hendes dyne) Også et lille fint og lyserødt decilitermål hoppede op i min favn på vejen mod kassen. Til hele 3 kroner.... Den slags impulskøb er da til at få råd til :-)

Og her til aften efter ungerne var puttet skulle jeg lige prøve at sy en pung efter samme ide, som jeg har set her. Den blev rigtig fin, men jeg ved ikke helt hvad den skal bruges til. Den har ca. dankort-størrelse.



Og de seneste genbrugsfund:

Fortsat god weekend

Se dét er dejligt....

... sådan at sidde lidt ned, høre Rumour Said Fire, spise rugbrød og drikke kaffe.... Inden den igen står på oprydning og rengøring, så vi kan gå weekenden i møde med et pænt hjem.


"Tys, der læses"
Illustration af Kurt Ard

Vi har en masse planer. Jon skal arbejde, men lørdag skal Emilie, Lauge og jeg være sammen med min veninde Stine og hendes datter Thea (som næsten er "tvilling" med Lauge. Der er 10 dage mellem dem, og da de var mindre troede folk af de var tvillinger). Vi har planer om en skovtur med madpakker eller noget i den retning.

Om aftenen kommer der et hold venner med deres dreng til spisning og hygge. Tror måske vi skal spille nogle spil og drikke lidt rødvin? Hvis deres dreng ellers vil sove, for det er nyt for ham at blive puttet ude.

Søndag tager jeg børnene med ud til mormor og morfar, og så skal vi på "tour de Carinas barndom". Det bliver rigtig sjovt at gense forskellige steder og vise det til børnene. Mon ikke der dukker alle mulige minder op?

Jeg glæder mig i hvert fald til det hele. Så nu må jeg hellere få spist færdigt og så rubbe neglene med det der rengørings-halløj (HADER det bare, ville hellere sy, hækle...... nå.... fokus, tak)

God weekend til jer :-)

Knus Carina

torsdag den 6. oktober 2011

TA DA og tra la la la

Må jeg be´om en trommelhvirvel........... TA DA


Jeg har nået hele min liste, så jeg klapper lige mig selv på skulderen... klap klap :-)
Selvom det var en rigtig hyggelig liste, så har jeg altså haft ret travlt. Men alt er veloverstået og jeg tror der er andre end mig, der er blevet glade for mine resultater :-)


Vi starter med en lille update på listen:


1. Jeg vil overraske/ glæde en vigtig person i mit liv
2. Jeg vil skrive et kærestebrev til min dejlige Jon
3. Jeg vil lave et surprise besøg hos min. én veninde
4. Jeg vil skrive et digt om efterår
5. Jeg vil lave noget til mig selv
6. Jeg vil tage nogle efterårs billeder
7. Jeg vil tage en tur i min. 3 forskellige genbrugsbutikker


1.
I min første udfordring, skulle jeg glæde/ overraske en vigtig person i mit liv. Og det blev min dejlige veninde Stine. Vi har kendt hinanden i 10 år, vi mødte hinanden mens vi begge boede i London og havde fælles venner. Og vi er bare blevet bedre og bedre veninder med årene. Vi joker tit med, at vi er hinandens "ægtefælle-erstatning" når vores kærester ikke er der. Og vi kan færdiggøre hinandens sætninger. Og jeg har tit ringet til hende, efter at hun lige havde tænkt på at ringe til mig og omvendt. Og så har hun været en enorm støtte for mig, mens jeg har været syg (lider af depressioner ang mas og har været sygemeldt med stress). Og hun er den bedste til at få mig i godt humør og trække mig "op af hullet" hvis jeg er nede. Så Jeg besluttede for at lave et broderi, så hun hele tiden kan blive mindet om hvor dejlig hun er og hvor vigtig hun er for mig!


Så her kommer mit hemmelige broderi-projekt: TA DA



Teksten har jeg selv forfattet. Rammen er købt brugt og spraymalet gul, for at pifte helheden lidt op. Jeg blev glad for resultatet og det blev Stine også. Hun blev helt stille... Tror det var lidt overvældende... Men skønt at få fortalt hvor vigtig hun er for mig.


2.
Her kommer vi så til en privat sag, så den vil jeg nøjes med at dele med Jon ;-)


3.
Jeg fik lavet ét surpise besøg. Da jeg skrev listen, havde jeg ikke lige tænkt på det der med at der ikke er så mange hjemme, når jeg har tid til at besøge dem... Men i lørdags, da Emilie og jeg var på tøse-tur i "rulle-butikken" (Det døbte Emilie stof og stil til, da hun var helt lille. "Skal vi i rulle-butikken? Du ved mor, den butik med alle rullerne). Nå ja, - og så vidste jeg at min veninde Lone var alene hjemme med hendes to dejlige unger, mens far var på arbejde,  så vi smuttede lige forbi til et glas saftevand/ sutteflaske og en lille snak.


4.
Mit digt om efterår kastede sig ned på papiret i weekenden, mens vejret var dejlig skønt, så det blev meget positivt. Bedøm selv (og giv meget gerne en kommentar)


Den lave sol rammer mit ansigt,
Mens jeg sidder med kaffen
Og lader pennen finde sine ord


De visne rosenknopper udenfor vinduet
Er som små tilskuere der ser til
Mens sommeren går i hi


De sprøde blade daler ned fra træet
I haven er der nu en multifarvet plæne
Der stille vinker til sommeren


Mine øjne lukkes langsomt
Mens jeg nyder solens stråler
Jeg byder efteråret velkommen


5.
Da jeg var til træ i mandags, lavede jeg et sofa-computerbord til mig selv, så jeg kan sidde godt om aftenen, mens jeg blogger ol. Så det var et rigtig selvforkælelses-projekt. Der kommer billeder senere, for jeg har nogle små justeringer, som jeg skal have lavet, før jeg vil vise det frem. Men jeg fik endelig lavet noget til mig selv, selvom det faktisk var den største udfordring! Skal blive bedre til at tænke på mig selv.


6.
Efterårs billeder
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

7.
Jeg fik også besøg genbrugsbutikker.... Og det var nemt at overholde den TO DO. For jeg er vist rimelig god til at komme rundt. Har været i 6 forskellige, - og 3 af dem 2 gange. Og der er også kommet lidt godt med hjem, som i kan se her.


Lækkert sengetøj i god stand, - dog uden pudebetræk, så dem må jeg selv sy

Et fint broderet bakke-ophæng, som skal have nogle stikninger og blive til en gavepapir-holder


Et flot og lækkert retro tørklæde i smukke blå og grønne farver



En quiltet vest til mig selv

En ordentlig stak børnebøger, - blev fundet mens Emilie var med (surprise)


Endnu et stål ophæng. Ved ikke hvad det skal bruges til, men synes de er så charmerende




8.
De kvikkeste læsere, har allerede opdaget at listen kun havde 7 punkter (et for hver dag), men jeg blev inspireret til mit overraskelses-projekt, pga. denne lille engel, så jeg synes lige hun skulle være med:


Jeg har savet hende i finér og hun er kun ca. 5 cm høj. Hun er "fløjet"anonymt hjem til en veninde, som kunne bruge lidt ekstra medgang.


Det var dejligt du ville læse med. Jeg ville blive rigtig glad, hvis du ville kommentere på mit indlæg :-)



xxx Carina xxx

onsdag den 5. oktober 2011

Bagsiden af medaljen....

.... er alt hvad i får indtil torsdag. Har ellers sådan lyst til at vise den pæne side frem :-)


Det bliver så godt!

tirsdag den 4. oktober 2011

Kastanje Sjov

Jon havde en fridag i dag, så da vi hentede børnene, cyklede vi forbi vores foretrukne kastanje-sted for at samle ind. Og det blev til en ordentlig posefuld. Lauge jublede for hver lille kastanje han fandt og det var ikke få! Da vi kom hjem var der dømt kastanje-dyr-tid og det var skønt. Kastanjerne ligger stadig på bordet og ser hyggelige ud. Begge børn har deres dyr med i seng.... Håber de holder... Ellers må vi lave nogle nye i morgen.
Her kommer en lille billedkavalkade med vores syslerier

Posen hældes ud på bordet... Det ser skønt ud!
 Emilie og Lauge kaster sig over godterne
 Emilies giraf med perle-halstørklæde og perle-hove.
 Lauge med hans samling kastanjedyr. En ko og to dinosaurer.
 "Se min fine dino"
 Emilie og jeg lavede lige nogle kastanje-fluer med vinger af papirclips. Emilie fik dog udbygget sin med perler på vingerne og fødderne. De vældig festlige :-) 
 Og så lige de klassiske edderkopper

Har i lavet kastanje-dyr?

4 ud af 7

Jeps, så kan jeg strege 4 ud af de 7 punkter på min To Do liste. Men der er flere streger på vej.... Tror jeg når to senere i dag! Forhåbentligt...

I går aftes var jeg til træ, dejligt med lidt save-arbejde. Jeg er så småt begyndt på nogle jule-ting. Mere om det senere... Denne uge er altså noget hemmelighedfuld... Ellers bliver Ta Da på torsdag jo ret kedelig :-)

Lige et lille stemningsbillede af Kurt Ard, der på sød vis illustrere den tid vi går i møde

God efterårsdag til jer alle

mandag den 3. oktober 2011

kan man egentlig krydse tær´?

For så vil jeg gerne lære det... Anyone??? Mama Lola har nemlig lige startet en ny give away med retro stof, som jeg mega gerne ville vinde. Se bare hvorfor:


Denne give away er lavet i samarbejde med retro-vintage.dk og er da bare for lækker!!!

Broderi

Jeg er lige nu i gang med at korsstingsbrodere. Det er så dejlig afslappende og afstressende. Bare kryds efter kryds. I skal lige have et par billeder. Først min broderiskuffe, men garn i alle mulige farver. Jeg brodere kun i bomuld, det kan jeg bare bedst lide. Selvom jeg har været fristet af et mere uldent look. Måske det kommer til vinter? Det andet billede viser de farver jeg bruger til dette projekt. Som indtil videre er hemligt :-) Det afsløres i ta da torsdag aften :-)




Fortsat god mandag og på snarligt gensyn :-)

xxx Carina xxx

søndag den 2. oktober 2011

Tvillingedåb

I dag blev vores kære venners dejlige tvillingedrenge døbt. Derfor havde jeg haft fokus på deres navne i gaverne.
Først fik de sutsnore med broderede navne og hæklet pynt.



gæt selv hvad de er blevet døbt :-)

Og så navneskilte til værelset



I dag fik jeg den fineste buket af min dejlige datter. Jeg blev i så godt humør, se selv hvorfor:


Ellers har weekenden stået på hygge og afslapning. Her leger ungerne med magnet bogstaver på fryseskabet i køkkenet, men far og mor drikker kaffe.