lørdag den 6. oktober 2012

billig, hjemmelavet modellervoks - helt naturligt


I dag har mig og ungerne forlystet os med hjemmelavet modellervoks. Jeg har fundet en amerikansk opskrift, som jeg har tilpasset med de ingredienser man kan finde i en dansk husholdning. Fremgangsmåden er også mere simpel end den originale opskrift. Så her får du min DIY.

Det skal du bruge:
1 dl. mel
1/2 dl. fint salt
3 tsk. citronsaft
2 spsk. madolie
1/2 dl. vand
forskellige frugtfarver
(evt. pastafarve)

decilitermål
thé ske
spiseske
skål

Først blander du de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt kogende vand og rør rundt.

Tilsæt citronsaften og olien og rør rundt/ tryk sammen med en ske.

Når det er håndvarmt, æltes leret sammen med håndkraft og deles i 3 portioner. Hver portion farves på hver sin måde. Vi har brugt rød, grøn og blå frugtfarve, samt karry, til at lave de farver der er på billedet ovenfor. Hvis det bliver for fugtigt pga. frugtfarven, så tilsæt lidt mere mel undervejs. Og brug endelig gummihandsker mens du ælter farven i! Når først farven er æltet i, smitter det ikke af.


Det er den skønneste weekend aktivitet! Vi har virkelig hygget os med både at lave det og lege med det. Lige inden de gik i gang med at lege med det, gav jeg det 15 sekunder i mikroovnen, så det var dejlig lunt at arbejde med. Så god fornøjelse til dem af jer der har fået lyst til at prøve.

Knus Carina



tirsdag den 2. oktober 2012

Sjove tal og bogstavs aktiviteter

Jeg har været på jagt på Pinterest og der har jeg fundet nogle gode ideer til små lege aktiviteter, hvor Emilie (og på sigt Lauge) kan øve sig på tal. Ideerne kommer fra en side, som henviser til vejledninger på at lave de forskellige ting. Se link forneden.


Sjov leg med tal genkendelse!


både spændende at se på alle dimserne og at sortere, så det rigtige antal kommer i det rigtige rum!


Jeg har et ton knapper, så denne her leg kunne jeg lave med knapper!


Leg med farver! Tænker at der bare skal skrives farven med bogstaver for de lidt større børn.


Små dimser i en flaske med ris. Her skal børnene finde de ting der er på en separat liste! Evt. de der småting der altid er i bordbomberne til nytår, og som børnene elsker (og far og mor hader).


Det er en ret sjov ide, når de begynder at kunne stave småord!

Der er mange flere ideer hvis man søger på "preschool activities" eller "quiet book", så gå amok på Pinterest :-)

http://secondstorywindow.typepad.com/home/2011/10/toddler-time-busy-bag-exchange-part-3-freebie.html

søndag den 30. september 2012

Hygge-hækling

Uha det er godt at der er noget der hedder weekend. Jeg har simpelthen taget mig tid til at hækle lidt og det var SKØNT!



Jeg har forsøgt mig med en "afrikansk blomst", som jeg har fundet på Pinterest, men opskriften var simpelthen ikke til at forstå, så jeg prøvede mig lidt frem. Jeg skal klart prøve at lave den flere gange og når jeg har en brugbar metode, så skal jeg nok lægge en opskrift ud, hvis det har interesse for nogen. Jeg har lavet den enkle blomst til et hårelastik og den store er et hårbånd til Emilie. Hun er ikke lige hjemme til at stå model, men jeg er sikker på at den vil stå flot frem i hendes lyse hår.

Det lyse isblå garn er fra søstrene grene, hvor de har fået de flotteste farver i deres kollektion. De to andre farver er hjertegarn, men de tre farver står rigtig fint sammen synes jeg.

Elastikken er fra Tigeren, hvor de har to pakker rund elastik (1mm x 3 m) til 10 kr. Så det er da til at overskue prismæssigt! Og så har de nogle flotte klare farver.

Knus fra Carina


Legende lørdag med DIY

I går legede jeg en skøn leg med ungerne. Emilie havde været til børnefødselsdag og da Lauge og jeg hentede hende, fandt Lauge en fjer i bilen. Den fjer satte gang i en hel proces for mig. Inden vi var hjemme igen efter fødselsdagen havde jeg allerede lavet indianertøj og aktiviteter inde i mit hoved.



Vi startede med at finde noget prøvelærred i mine gemmere og få det klippet til 2 dragter med frynser langs siderne og bunden. Sådan her:



Dernæst fik de nogle tekstiltusser til at dekorere med. Emilie var inde på sit værelse og finde en indianer figur, så hun kunne blive inspireret til rigtige indianer-mønstre (det var helt hendes egen ide...)






Da de hver især synes de var færdige, fik de dragterne på med bælte af noget strikket bånd jeg havde liggende.

Jeg havde ikke lige havde noget ansigtsfarve, fik de malet krigsmaling på med de klassiske vandopløselige farvekridt. Jeg har selv altid kunnet tåle det på huden, selvom jeg er allergisk overfor sminke. Og begge under har tålt det helt fint uden gener, til trods for deres sarte hud. Men det smitter let af, når man leger.

Vi ville gerne have lavet fjer i en elastik til hovedet, - men der var krise, for vi have kun den ene fjer Lauge havde fundet, så den sprang jeg let henover.... selvom den ville have været nem at lave, ved at sy en bred elastik sammen med to stikninger og placere fjerene ned imellem sømmene:


Til aftensmad fik vi favoritgryde, - som i dagens anledning blev kaldt indianergryde, og der dermed blev spist mere af end normalt! Bagefter legede børnene i en hjemmelavet tippi-hule i stuen og vi fik indianerslik (popcorn). 

Det var en dejlig dag!